REKONSTRUERET VIKINGEGÅRD

Den rekonstruerede gård er kopi af en vikingegård udgravet i Tarm - ved det nuværende Åparken - i 1995. Gårdens stolpehuller er placeret med samme afstand som stolpehullerne på den udgravede gård.
Den gård man udgravede var faktisk endnu større - ca. 40 m. lang. Det har været en høvdingegård.

Det, man har fundet, har kun været nogle sorte pletter i jorden, som viser stolpehullernes placering samt mindre tynde sorte striber, som viser, hvor ydervæg og vægge i huset har været.
De sorte striber opstår, når huset brænder og træet så bliver til aske. Så kan man tydeligt se dem i den lyse sandbund.

Endvidere har man fundet samlinger af sten, hvor ildstedet har været, store mængder potteskårskår, vævevægte - som der hænger på opstadsvæven - slibesten, en glasperle samt et stykke af en drejekværn.

I udgravningsområdet i Tarm har man fundet flere vikingetidsgårde og i lagene under dem også gårde fra jernalderen, dvs. beboelse helt tilbage til ca. år 400 f.Kr. fødsel.

Stedet har haft en central placering i både jernalder, vikingetid og middelalder.

Her går det, man kalder den vestjyske hærvej eller oksevejen, som starter ved Limfjorden og går ned langs den jyske vestkyst til Frisland og Holland.

Ved Tarm/Skjern krydser vejen Skjern Å, som altid har dannet skel mellem nord og syd. Den brede ådal har været vanskelig at krydse, men lige netop ved Skjern/Tarm har der været et vadested, så der har man i tusinde af år kunnet krydse åen.

Dermed er der opstået et økonomisk, magtpolitisk og handelsmæssigt knudepunkt ved Tarm og det forklarer den kontinuerlige bebyggelse i over 2.000 år.

Frem til slutningen af middelalderen var vandvejene de vigtigste hovedfærdselsårer på tværs af Jylland og således også Skjern Å, så ved Tarm opstod en betydelig handelsplads i vikingetiden.

Datering:

Huset er fra ca år 900 og den gennemsnitlige levetid for vikingetidens huse/gårde var ca. 30-50 år - hovedsagelig pga. brandfaren.

Huset er bygget af egetræ helt igennem. Da det er væggene, der i vid udstrækning "bærer" huset - i modsætning til jernalderens højremshuse - så har man konstrueret ydervæggene let buede. så kan de bære mere og det medfører så rent konstruktionsmæssigt, at tagryggen også bliver let buet.

Da Vestjylland i vikingetiden var træfattigt har man sparet på træet i bl.a. væggene - i modsætning til f.eks. Trelleborghusene, som har meget kraftige trævægge. I stedet for har man bygget væggene op med græstørv, som isolerer godt og samtidig støtter huset. Det kendes også fra det træfattige Island, Færøerne og Grønland.

Træet er ubehandlet. Dørene er malet med blod - det har været meget almindeligt at bruge helt op i forrige århundrede - det er meget dækkende, holder ca. 200 år! og er billigt.

Gavlenderne med udskæringer - kaldet vindskeder, er malet blå - man har benyttet sig meget af farver og udsmykning i vikingetiden - således også udskæring af gavlender m.v. - det var med til at understrege ejerens velstand.

Vindues"glasset" er lavet af svineskind spændt ud på en ramme.

Dørenes placering i huset har man kunnet påvise under udgravningen - i dåråbningen har den mørke stribe haft et lidt andet udseende og ofte har der været en trædesten eller en pigstensbelægning.

Huset har haft et centralt rum med ildsted, arbejdsplads, opbevaringsplads og soveplads.

Derudover har huset haft et regulært "soveværelse" i syd - muligvis har der været lagt loft over soveværelset af hensyn til varmen og for at få udnyttet pladsen bedre.

Gårdens dyr har været i et separat hus placeret vinkelret på hovedhuset . Endvidere har der været nogle grubehuse - små nedgravede huse - som blev benyttet til værksted, opbevaring af grøntsager og foder, brændsel m.v.

Et rekonstrueret grubehus er i dag indrettet til smedje, mens et andet grubehus ( den cirkulære udgravning) er under opførelse.

Det er svært at sige hvor mange der har boet i huset, det har sandsynligvis været landsbyens førende bonde som har boet her med sin familie og evt. også nogle af sine trælle. Nogle af trællene har muligvis også boet i nogle mindre separate huse.

Det har været bønder som boede i Tarm i vikingetiden.

I flere af de udgravede gårde har man fundet båse med plads til op til 18 kreaturer - det er mange til en gård. Man har naturligvis også udnyttet de handelsmæssige fordele, som stedets placering har givet.

Teltene på pladsen er kopier af et telt som blev fundet sammen med en række andre gravgaver i Osebergskibet - et stort vikingeskibsfund ved Oslo.

Vikingeskibet Byrrjagol - som betyder god rygvind - er en kopi af en af bådene fra det norske gravfund kaldet Gokstadfundet. Her fandt man bl.a. et stort ca. 24 m. langt krigsskib samt et mindre ca. 10 m. langt skib brugt til handelssejlads m.v. på fjordene og mellem bygderne.

Det er dette skib Byrrjagol er en kopi af.

De to små Færøbåde Gere og Frike er bygget i 1998 af den færøske bådebygger Hernus og bygger på en mange hundrede år gammel færøsk bådebyggertradition - sandsynligvis også anvendt i vikingetiden

Det store vikingeskib Havørnen, er en kopi af det store Gokstadskib, men dog kun ca. 17 m. langt.

Bolværket er rekonstrueret på baggrund af et fund af en bro fra vikingetiden ved Outrup - ca. 15 km. syd for Bork - i 1998.

Markedspladsens opdeling i parceller kendes bl.a. fra udgravninger i Ribe, hvor en tilsvarende markedsplads blev fundet ned til Ribe Å.

 

BORK VIKINGEHAVN
    Fjordvej 2B
    6893 Hemmet

Udstillinger Butikken Aktiviteter Kort Information