BUNDSBÆK MØLLE
Bundsbækvej 27
6900 Skjern

Udstillinger Butikken Aktiviteter kort information

Bundsbæk Mølles historie

Bundsbæk Mølle er opført af herremanden Henrik Lange til Dejbjerglund omkring 1640. Op igennem 1700-tallet var Bundsbæk Mølle søgt af mange møllegæster fra Dejbjerg, Lem, Hanning og Stauning sogne. I 1804 lod mølleren opføre en stenbro over møllebækken.

I årene efter statsbankerotten (1813) fik de fattige i Dejbjerg og Hanning sogne, heriblandt mange rakkere, udleveret mel som fattig-hjælp på Bundsbæk Mølle.

Fra en forpagtningskontrakt af 1837 ved vi lidt om, hvorledes det har været at gæste møllen:
 Eieren, som beholder Gaard og Auling, indrømmer Møllegjæsterne Adgang for disses Heste og Vogne i Gaarden og Stalden, som derved er indrettet, ligesaa Leilighed til fornødent Ophold for Møllegjæsterne Dag og Nat i Møllestuen, samt Brugen af en Seng for disse, samt den hidtil venlige Bespisning, efter Tiid og Omstændigheder, ligesom hidtil er skeet, hvori dog ikke er indberegnet hverken Brændevin eller Kaffe etc., hvilke Deele Forpagteren selv må bekoste og dermed opvarte efter Behag, dog således at ingen Uorden eller Uroe for Eieren derved foregaar."

I 1841 var Bundsbæk Mølle ramme om en uhyggelig ulykke, der gjorde stort indtryk på egnens befolkning
 Den unge møller Laust Nielsen, blev en dag bidt af sin egen hund, der imidlertid var smittet af hundegalskab. Den frygtelige sygdom brød ud hos Laust Nielsen 15 uger efter uheldet. Det fortælles, at skummet stod ham om munden, og at han ville bide alle, der kom ham nær.

Tre dage efter sygdommens udbrud døde Laust Nielsen.

Kort tid efter ramte en ny ulykke Bundsbæk Mølle, idet hele møllegården brændte. Men det lykkedes enken Ane Kirstine at få bygget møllegården op igen. På møllehusets gavl kan vi læse årstallet 1843. Efter genopbygningen fortsatte den økonomiske fremgang på møllen.

I 1869 blev stenkisten flyttet, således at præstevejen mellem Dejbjerg og Hanning kom til at passere gennem den nye møllegård. Men i 1882 lod ejeren Niels Iversen møllegården dele op i to ejendomme. Han solgte vandmøllen med 8 tdr. land fra, mens han selv byggede en ny ejendom på de resterende 25 tdr. land.

De store avlsbygninger, som var blevet bygget efter branden, var ikke længere til stor nytte.

Omkring 1900 blev de derfor revet ned, og i stedet begyndte man at bygge en mindre stald i forlængelse af hovedbygningens bryggers. Omkring 1914 forsvandt den gamle møllestue til fordel for et pigekammer og en aftægtslejlighed.

I 1915 blev Bundsbæk Mølle udsat for en vandflod der bortskyllede en stor del af mølledammens dæmning. Møllen tabte nu de fleste af sine kunder og fik dem aldrig mere tilbage.

Andreas Jensen, der var møller på Bundsbæk Mølle i denne periode, fik dog repareret digerne, så han under 1.verdenskrig kunne opretholde en rimelig indtjening ved at opstille et benknuseri på møllen og sælge benmel til omegnens bønder, der var ved at opdyrke hede.

Efter verdenskrigens afslutning kom der igen kunstgødning i handelen og mølleren måtte atter se sig om efter nye indtjenings-muligheder. Han købte 10 tdr. land hede til, som han gik i gang med at opdyrke. Samtidig lod han en dynamo installere i møllen, så han kunne levere elektricitet til naboerne. Denne ordning varede til 1948.

I perioden 1948-1975 blev møllen ombygget flere gange og gik mere og mere i forfald.

I 1975 blev møllen overtaget at Skjern Museum, der i 1977 fik hovedbygningen fredet. Ved overtagelsen var stuehuset og vand-møllen i stærkt forfald, så i foråret 1976 gik en håndværker samt en gruppe unge arbejdsledige i gang med restaureringen. Først tog man fat på stuehuset hvor nordfløjen, der var en tilbygning fra omkring 1910, blev erstattet af en mere oprindelig korsbygning, indeholdende bryggers og bageovn.

Vinteren 1978 var møllen i stand til at male mel og således er Bundsbæk Mølle den eneste fungerende vandmølle på Vestkysten fra Varde til Struer.

I 1977 gik man videre med at reetablere avlsbygningerne, der blev revet ned i perioden 1890-1900. Dette skete ved at genopføre en staldlænge og en lade fra en gård, der tidsmæssigt svarede til de forsvundne bygninger. Den sidste længe er en nybygning, der stilmæssigt passer til de genopførte længer.

I 1980 blev Bjørnemosen nord for møllen fredet, hvorved der blev skabt mulighed for etableringen af naturstien gennem mosen.

Stue- og møllehus gennemgik i 1993 en omfattende restaurering, hvor møllen i store træk blev tilbageført til omkring århundredeskiftet.

Møllestuen var i gamle dage opholdssted for møllens gæster, mens de fik deres korn malet. Bag møllestuen er der i dag indrettet et gammelt køkken.

Man kan fortsætte ind i landbageriet, hvor en funktionsdygtig kopi af en gammel bageovn er bygget.

I hovedbygningen er der indrettet kaffestuer, hvor man kan drikke kaffe og smage møllens hjemmebagte brød. Kaffestuen kan også besøges uden for museets åbningstid af grupper efter aftale.

I tilknytning til vandmøllen blev der i 1991 opført en kopi af en lille landsbysmedje. En sådan har tidligere ligget ved Bundsbæk Mølle.

NATURSTIEN
>Vandkraften er den første energikilde, som mennesket ud over sin egen og dyrs muskelkraft tog i anvendelse.

NATURSTIEN
Bundsbæk Mølle er i sig selv et bidrag til at sætte energispørgsmålet ind i et historisk perspektiv. Derfor er der ved overløbsslusen opstillet en 5 HK. turbine, der producerer elektricitet til belysningen i møllebygningerne og udstillingslokalerne.

NATURSTIEN
En natursti gennem den fredede Bjørnemosen er etableret i samarbejde med Fredningskontoret i Ringkøbing Amtskommune. Stien fører op til det rekonstruerede rakkerhus hvor Vestjyllands sidste rakkere Niels Kvembjerg og Mette Mus boede til 1930.