GÅSEMANDENS GÅRD
    Galgebjergevej 20
    6893 Hemmet

Udstillinger Butikken Aktiviteter Kort Information Forsiden

Gåsemandens Gård er udstykket fra
herregården Grubbesholm i 1789.

Det ældste kendte skøde på gården er fra 1797 og er udstedt til Giøde Lauritsen.

Giøde Lauritsen lever af sin jordlod samtidig med, at han "handler iblandt med Træskoe og undertiden slagter en Ko til Salg".

Ejendommen fremstår som en enlænget bygning med stald i vest og beboelse i øst. Sandsynligvis indgår den første bygning på stedet i den nuværende gårds nordlænge.

Efter at være blevet gift den 20. oktober 1810 overtager datteren Ane Marie Giødsdatter og svigersønnen Mikkel Andersen gården.

Det blev et kort og tragisk ægteskab. Den 3. februar 1811 begravede de et dødfødt pigebarn. Den 29. juni 1815 begravede Ane Marie Giødsdatter sin mand Mikkel Andersen, der blev 34 år, og kun 10 dage senere den 9. juli 1815 begravede hun sin 15 uger gamle dreng Anders.

Året efter blev Ane Marie Giødsdatter gift med Jørgen Lauridsen, og de boede på gården til 1842, hvor sønnen Laust Mikkelsen Jørgensen overtog gården, mens de gamle flyttede i aftægt i et lille 4-fags Våningshus, som sandsynligvis blev opført lidt nord for gården. Der findes i dag ingen spor efter aftægtshuset. Laust Mikkelsen Jørgensen døde blot to år senere. Enken Ane Hansdatter fik af skifteretten råderet over ejendommen, der betegnes som en fallit. Til en 3 måneder gammel datter Laustsine blev hensat 40 rigsdaler "en nymalet Dragkiste, fri Bolig samt Opdragelse, Føde og Klæder i Bostedet til 15 Aars Fylde og efter den Tid fri Husly og Varme indtil Hun blev gift."

Ane Hansdatter blev i 1845 gift med Ole Nielsen, Sdr. Bork.

Ole Nielsen, der var en driftig mand, lånte i 1863 300 rigsdaler - pengene er sandsynligvis brugt til at bygge nyt stuehus for.

Hvornår stuehuset nøjagtigt er bygget er usikkert, men en forsikringsprotokol fra 1878 beskriver gården som en firelænget ejendom med stuehus mod syd, tørvehus og køreport mod øst, lade mod nord og stald med pumpe mod vest. Alle bygninger var i grundmur med stråtag og sammenbygget som et lukket anlæg.

En nærmere undersøgelse af gården viser, at sammenbygningen ikke er sket på en gang. Først er stuehuset bygget så langt mod syd, som det var muligt, uden at det kom til at ligge for lavt. Først nogle år senere er de to parallelle bygninger bygget samme til en firelænget ejendom.

I 1884 solgte Ole Nielsen ejendommen til svigersønnen Ole Sørensen. I forbindelse hermed blev der oprettet en aftægtskontrakt, hvori det bl.a. hedder: "Til Aftægtsbolig overlades Aftægtsfolkene brugen af 4 Fag af Stuehuset, som Jeg, forsaavidt saadant ei allerede er sket, forsyner med forsvarligt Bræddegulv, Loft, fornødne Vinduer og Døre samt 2 Sengesteder, Borde, Bænke og Hylder, en Skorsten med Fyrsted, en Bageovn og en Jernkakkelovn og indretter til Stue, Sovekammer, Kjøkken, Spisekammer og Forstue. Alt efter Aftægtsfolkenes Forlangende og saaledes at De dermed erklære sig tilfredse".

I 1910 solgte Ole Sørensen ejendommen til datteren Ane Sørensen og Svigersønnen Poul Peder Martin Christensen.

Købesummen var 1.000 kr. og en aftægtskontrakt vurderet til 2.600 kr.

I Aftægtskontrakten hedder det bl.a. "Til Aftægtslejlighed indrettes 4 Fag Stuehus, nemlig de 3 østlige Fag og 1 Fag, som Aftægtsyderen skal lade bygge til Stuehusets østre Ende, samt de 2 sydligste Fag af Østerhuset, der skal være Loft, Bræddegulve, Skjærvægge, Vinduer, Døre, Skorsten med Komfur og Kakkelovn. Forstuen skal være fælles Indgang for begge Parter. Derudover skal 200 Kvardratalen indhegnet Havejord forbeholdes Aftægts-folkene".

Den omtalte tilbygning på 1 fag fandt dog ikke sted i husets østlige ende, men i den vestlige.

I 1911 udvides kostalden mod nord ud i den tidligere lade, således at stalden får den indretning, den har i dag og 3 år senere - i 1914 opføres en ny lade lige nord for gården. Fem år senere i 1919 bygges ajlebeholderen vest for gården, mens der etableres en hestegang øst for avlsbygningerne. Hestegangen kunne kobles til kværn og tærskeværk i den nye lade.

Nybygningerne og udvidelserne mellem 1910 og 20 tyder på, at den nye ejer Poul Peder Martin Christensen har udvidet landbrugsdriften væsentligt på ejendommen. Dette understreges også af, at han i denne periode tillige erhverver sig jord i Sdr. Vium og Lyne samt andel i Nyværn (græsningsrettigheder i Værnengene).

Da Ane og Poul Peder Martin Christensen døde omkring 1950 overtog sønnen Sigfred Christensen ejendommen.

Sigfred Christensen levede af at opdrætte og sælge gæs - derved fik gården navnet "Gåsemandens Gård".

Udover gåseholdet tjente Sigfred Christensen i sine yngre år penge på at opkøbe vildt, og sælge det videre til vildthandlere i København og Århus.

I 1960erne og 70erne tog han rundt og købte gamle møbler og antikviteter op på gårdene, for derefter selv at sætte dem i stand og sælge dem videre.

En anden handelsvare var reservedele til små trehjulede BMW’er. Ved hans død stod der således 5 BMW’er rundt om i ejendommens udhuse og i laden.

Den eneste store bygningsmæssige ændring, der blev foretaget i Sigfred Christensens tid, var installation af oliefyr og centralvarme i dagligstuen og soveværelset.

I den forbindelse blev den gamle bageovn og støbejernskomfuret fjernet.

Omkring 1960 blæste den nordøstlige gavl ned og blev erstattet af en helvalmet gavl. Denne er idag tilbageført til oprindeligt udseende.

Sigfred Christensen døde i 1990 og i 1998 overtog Skjern-Egvad Museum ejendommen, der efter en omfattende restaurering blev åbent for publikum i 2000.