HATTEMAGERHUSET
Foersumvej 1
6880 Tarm
Åbningstider:
03.07.-30.08.
tir, ons og torsdage kl. 11-14
Entré:
Dkr. 30,-. børn u. 18 gratis.
Kom og vær med fra start!
Aktiviteter
kort
information
Dagligliv i et landarbejderhus omkring år 1900.
Gå på opdagelse med naturvejlederen i haven med de
gl. krydderurter og stauder.
Vi laver mad på det åbne ildsted, bager brød i den lille
stenovn, kærner smør, snitter knive, hugger brænde,
ordner have og det der hørte med til det daglige liv på
et husmandssted.
Hattemagerhuset er Tarms ældste hus - omkring 200
år gammelt.
Frem til 1850 bestod Tarm by hovedsageligt af en samling gårde og huse,
som lå omkring bækken, der delte byen i en Nørreby og en Sønderby.
Lidt længere mod syd - ned mod Egvad kirke - lå nogle husmandssteder og
jordløse huse. Et af disse jordløse huse var Hattemagerhuset.
Igennem hele 1800-tallet var huset beboet af mennesker, der ernærede sig
ved en kombination af daglejer- og håndværksarbejde.
Huset har fået navn efter Johanne Cathrine Jensdatter, der boede her fra
omkring 1840 til 1870. Hun var enke og ernærede sig som hattemager,
trådhandlerske og daglejer. Hun døde på fattiggården i 1877.
I slutningen af 1800-tallet blev der startet flere fabriksvirksomheder i
Tarm, og Hattemagerhuset blev fra da af bolig for arbejderfamilier.
Omkring år 1900 boede der en fyrbøder i huset. Hans kone arbejdede som
vaskekone, og vaskeriet foregik nede i Tarm bæk, der løber tæt på huset.
Som ved så mange af datidens vestjyske arbejderboliger var der også til
Hattemagerhuset en temmelig stor have. Det gamle kålgårdsdige rundt om haven
er i dag genopbygget.
Haven var vigtig for arbejderfamiliens bierhverv og selvforsyning.
Her kunne man have høns, bistader, gedehold og evt. en gris, og her kunne
flere af bierhvervene som kurvefletning, riskostebinding og skærveknusning
foregå.
Mange af arbejderfamilierne var tilflyttere fra landet, og deres livsform
med nyttehave, enkelte husdyr og mange gøremål lå i virkeligheden ikke
langt fra hedehusmændenes.
Hattemagerhuset er i dag istandsat, som man formoder, det har set ud
omkring 1870.
Der er etableret historiske værkstedsaktiviteter hvor man kan være med
til at bage, lave mad over åbent ildsted, vaske, slå skærver og arbejde i
træ.